pil
Cristen Nielsen
(Omkr 1750-1798)
Mette Kiip
(Ca. 1756-Omkr 1830)
Ejler Christensen
Anne Kirstine Christensdatter
(1792-)
Gregers Kiib Ejlersen
(1827-1915)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Dorthe Marie (Mikkelsen) Madsdatter

Gregers Kiib Ejlersen

  • Født: 18 Aug. 1827, Torup Sogn Vester Han Herred Thisted Amt
  • Dåb: 18 Aug. 1827, i hjemmet og Fremstillet I Kirken D.28 Okt. 1827
  • Ægteskab (1): Dorthe Marie (Mikkelsen) Madsdatter den 3 Jun. 1855 i Vigsø Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt
  • Død: 1 Maj 1915, Tved Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt 88 År. Gl. i en alder af 87 år
  • Begravet: 10 Maj 1915, Tved Kirkegård Hillerslev Herred Thisted Amt
Billede

punkttegn  Om Gregers:

• Liv og levned. Når børnene var konfirmeret fik hvert barn deres konfirmationsstøj og to sæt daglig tøj fra hjemmet og måtte siden sørge for sig selv.

Umiddelbart før ægteskabets indgåelse arvede Dorthe Marie Madsdatter efter sin fader en sum på ikke mindre end 1900 rdr., men alligevel synes det, som om Gregers Kiib Eilertsen er veget tilbage for at købe en ejendom.
I folketællingen fra 1860 betegnes han som jordbruger i Vigsø, og af nedenstående avisartikel fremgår det, at han og hustruen Ca. 1861 flyttede ind på ejendommen Søborg i Bjerre, som han imidlertid først i 1872 blev ejer af.
Den 15. juni det år ses nemlig gårdejer Jens Mikkelsen fra Kanstrup og gårdejer Christian Mikkelsen fra Svingel til Gregers Kiib Eilertsen at have solgt og skødet:
1. Ejendommen Søborg i Vigsø sogn med underliggende ejendomme,
anført i matriklen under nr. 24 og med et hartkorn på 6 skpr. 1 fjdk. 2 1/4 alb.;
2. Jordlodden matrikel nr. 41 af Langgård med et hartkorn på 2 skpr. 2 3/4 alb.;
3. En jordlod af Søborg i Vigsø sogn af gammel hartkorn I fjdk. i alb., og endelig nr.
4. De i forbindelse med handelen aftalte ved ejendommen værende genstande, besætning, bohave, kreaturer og avlsredskaber.
Overtagelsessummen var på 2700 rdr. for de faste ejendomme og 800 rdr. for løsøre og besætning.
I forbindelse med købet af Søborg ses Gregers Kiib Eilertsen til de to sælgere at have udstedt en anden prioritets panteobligation på 1000 rdr. næstefter en første prioritet på 600 rdr. Seks år efter tinglæstes et skadesløs brev til Christian Mikkelsen i Svingel på 800 kroner med prioritet næstefter 5200 kroner, og endelig ses Gregers Kiib Eilertsen i 1883 at have udstedt en anden prioritets panteobligation til C. Dige i Vigsø på 1200 kroner næstefter første prioriteten på 7000 kroner.
Gregers Kiib Eilertsen videredrev derpå Søborg indtil ca. 1903, da den afhændedes til den ældste søn Mads Christian.
Ved Gregers Kiib Eilertsen og Dorthe Marie MadsdatterS guldbryllup i 1905 skrev avisen følgende:
I Lørdags fejrede den gamle Veteran Gregers Eilertsen og Hustru deres Guldbryllup.
Fra Kongen modtog Guldbrudeparret en Gave på 50 Kroner.
I 42 Aar boede de i "Søborg", som for 2 Aar siden overtoges af deres ældste Søn.
Det alderstegne Ægtepar har haft 11 Børn, af hvilke de 10, deraf 2 Sønner, lever.
Gregers Eilertsen deltog i flere af Treårskrigens hårdeste Kampe, således i Slaget ved Isted og FrederiksStad.
Under Forsvaret var han i 6 Døgn næsten uafbrudt til Hest. En Hest blev skudt under ham.
Han var med igen i 1864 og blev taget til Fange ved Dybbøl.
Som nævnt i foranstående avisartikel deltog Gregers Kiib Eilertsen både i Treårskrigen og i 1864-Krigen, og for sin indsats modtog han en medalje. På billedet øverst på siden, bærer han denne erindringsmedalje for deltagelse både i treårskrigen 1848-1850 samt ikrigen 1864. Der blev i alt uddelt ca. 2900 medaljer ,med årstal 1848-1850-1864, prydet med Fr.7.´s og Chr. 9.´s portrætter. Medaljerne blev endelig uddelt i februar 1877 I slægtsbogen skrives at Gregers modtog dannebrogsmændenes hæderstegn.; Dannebrogsmændenes hæderstegn, også kaldet "Dannebrogskorset i sølv", er nært beslægtet med ridderkorset. Ordnen tildeles >enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet<. Ordenskapitlet, på Amalienborg, har ikke kunne bekræfte at Gregers blev udnævnt til Dannebrogsmand. Medaljen med rødt/hvidt bånd. de i avisartiklen nævnte slag ved Isted og FrederiksStad kan kort fortælles følgende:
TreårSkrigen fra 1848 til 1850 varede ikke uafbrudt i denne periode, idet der ind imellem var pauser. Efter sejren ved Fredericia den 6. juli 1849 var der våbenstilstand i et år indtil den 13. juli 1850, da oprørshæren under generalløitnant Willisen rykkede ind i Slesvig og tog opstilling ved Isted. Den danske hær tog nu ligeledes opstilling her, og den 24. juli indledtes kampen.
De fjendtlige fortropper blev kastet tilbage over hele linjen, flere steder under heftig kamp, og først ved midnatstid blev der ro, således at soldaterne kunne komme til at bivaukere. Allerede 2 timer senere var de imidlertid atter på benene, og den danske hær gik nu til angreb og trængte overalt hurtigt frem og kastede fjenden tilbage I begyndelsen gik det således glat. Vejret var lummert, det regnede stærkt, og krudtrøgen lå lavt i den tunge luft, således at sigtbarheden var dårlig. Fjenden gik imidlertid nu til modangreb og det lykkedes at standse danskernes fremrykning. Ved 6-tiden om morgenen faldt den bekendte oberst Læssøe, og en time senere ramtes general Schleppegrell af et dræbende skud. Fra klokken 9 om formiddagen til klokken 12 blev der nu en pause i kampen, som danskerne benyttede til at holde hvil i, og da vort angreb påny indledtes ved middagstid, blev stormen på fjendens stillinger snart afløst af forfølgelse.

Krigens sidste alvorlige begivenhed blev belejringen af Frederiksstad. Kommandant var nordmanden oberst Hans Helgesen, og besætningen bestod blot af 3 linje - og 3 reservekompagnier sam. 6 kanoner. Den 29. september 1850 blev byen belejret af en fjendtlig styrke på 5 bataljoner med 26 kanoner og 22 morterer. De følgende dage udsattes byen for et voldsomt bombardement - indtil 3000 skud om dagen -, og snart brændte byen mange steder. Den 4. oktober om aftenen ved 18-tiden angreb fjenden nu byen med 9000 mand. De danske forsvarere bestod blot af 2800 mand, men mørket var en fordel for danskerne, fordi ilden fra den brændende by lyste ud over angriberne. Kampen rasede heftigt i 5 timer, angribernes tab blev meget store, og ved 23-tiden opgav man angrebet og trak sig tilbage. I øvrigt var de danske tab ved Isted-slaget store, idet hæren mistede 140 officerer, 183 underofficerer og 3295 menige. Slaget ved Isted 1850 Dybbøl 1864 år senere deltog Gregers Kiib Eilertsen atter i Danmarks forsvar, antagelig først ved Dannevirke og derefter ved Dybbøl, hvor han som nævnt blev taget til fange og kom i tysk krigsfangeskab.

• Lidt om 1864: Efter oplysninger fra Jørgen Poulsen, 1864, Tved Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt.
Ejler var i 1864 fyldt 37 år (og var i militær forstand gammel) og blev
derfor "kun" indkaldt som reserve på Als da slaget ved Dybbøl var tabt den
18. april 1864
De resterende danske tropper, fra nederlaget ved Dybbøl, var flygtet over på
Als, hvor de føler sig sikre da Alssund fungerede som en kæmpe naturlig
voldgrav.
Men natten til den 29. juni 1864 sejler den tyske hær over Alssund i
hundredevis af småbåde og kampen om Als begynder.
Den tyske hær er den danske overlegen og tyskerne rykker hurtigt frem.
Ejlers kompagni bliver sat til at forsvare Sønderborg og under denne opgave
bliver Ejler taget som krigsfange og kommer i fangelejr.
Ejler bliver dog løsladt allerede den 21. august 1864.
I "Dommedag Als" beskrives også at den daværende konge (Christian IX), efter
nederlaget ved Dybbøl, tilbød den prøjsiske konge, Wilhelm I, at Danmark
kunne blive en del af det Tyske forbund.
Prøjsernes ministerpræsident, Otto von Bismarck, mente imidlertid, at
Prøjsen ville få store problemer med Danmarks indtræden i Det Tyske Forbund,
og takkede nej.
Så tæt var vi på at være tyske i dag.


• Dødsannonce: For Ejlert Kiip Gregersen, 1 Maj 1915, Tved Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt. Slaget på Isted hede


Billede

Gregers blev gift med Dorthe Marie (Mikkelsen) Madsdatter, datter af Gårdmand., Mads Christian Mikkelsen og Birgitte Marie Knudsdatter, den 3 Jun. 1855 i Vigsø Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt. (Dorthe Marie (Mikkelsen) Madsdatter blev født den 1 Apr. 1836 i Vigsø Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt, dåb 2 Apr i hjemmet fremstillet i kirken d. 5 juni samme år. i Vigsø Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt, døde den 17 Feb. 1920 i Hillerslev Sogn Og Herred Thisted Amt, 83 År Gammel. og blev begravet den 23 Feb. 1920 i Tved Kirkegård Og Sogn Hillerslev Herred Thisted Amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 11 Sep. 2017 med Legacy 9.0 fra Millennia